Fri ved fod spotkursus med Anita Lyngby
Drømmer du om at forbedre din fri ved fod, eller at komme godt i gang med at indlære fri ved fod. Oplever du udfordringer som: at hunden mister koncentrationen i fri ved fod, hænger i vendinger, ikke har den attitude i fri ved fod, som du ønsker, eller at hunden ikke kan præstere i øvelsen på konkurrencebanerne.
Kan du svare ”ja” til en eller flere at disse ting, så er et spotkursus hvor vi ”nørder” med øvelsen fri ved fod, måske noget for dig.
Kurset løber over i alt 4 gange, hvor den først gang er udelukkende teori og derfor uden hund. Det er vigtigt, at du kan komme til teoridagen, da træningen efterfølgende tager afsæt i teorien, som præsenteret denne dag.
Datoer
Den 18/5 Teori uden hund kl: 12:30-16:30
Den 3/6 kl: 18
Den 17/6 kl: 18
Den 1/7 kl: 18
På kurset vil vi arbejde med blandt andet:
Præcision i positionen.
Belønningsstrategi.
Kropsbevidsthed for såvel hund som fører.
Attitude – det ønskede modus / energiniveau.
Fokus og forstyrrelsestræning.
Fri ved fod som konkurrenceøvelse.
Kurset er tænkt som et inspirationskursus, hvor du vil komme til at arbejde med forskellige former for øvelser, som alle inspirerer til at forbedre din fri ved fod. Som udgangspunkt vil der blive arbejde med flere hunde på samme tid, hvor man er delt op i mindre grupper. Der vil være maximalt 8 hunde på kurset. Der vil blive ”lektier”, som man kan arbejde videre med hjemme.
Tilmeldingen er bindende